Finanstilsynet: Vi stolede for meget på Danske Bank
Finanstilsynet skulle have været mere kritiske over for Danske Bank i forbindelse med hvidvasksag.
Finanstilsynet har ikke forholdt sig tilstrækkeligt kritisk til de oplysninger, som Danske Bank kom med i sagen om hvidvask i bankens estiske filial.
Og i forbindelse med genåbningen af undersøgelsen vil tilsynet afklare, om banken har afgivet urigtige oplysninger.
Det fremgår af et skriftligt svar, som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har afgivet til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ifølge Ritzau Finans.
- Finanstilsynet erkender, at tilsynet stolede for meget på de oplysninger Danske Bank afgav og skulle have forholdt sig mere kritisk over for oplysningerne.
- Finanstilsynet erkender ligeledes, at man har lært af sagen, og at der er et behov for at tjekke væsentlige oplysninger i betydeligt større omfang, end det er sket i denne sag. Jeg er enig i disse synspunkter, lyder det i svaret fra Rasmus Jarlov.
I forbindelse med undersøgelsen af sagen modtog Finanstilsynet dokumentation fra banken i form af beslutningsoplæg, mødereferater, revisions- og compliancerapporter og e-mails.
- I forbindelse med genåbningen af undersøgelsen om Danske Banks ledelse og styring i sagen om hvidvask i den estiske filial vil Finanstilsynet blandt andet undersøge, om banken har afgivet urigtige oplysninger til Finanstilsynet.
- Endvidere kan jeg oplyse, at jeg bedt Finanstilsynet om at redegøre for, hvilke erfaringer og læringspunkter tilsynet har gjort sig i forbindelse med håndteringen af hvidvasksagen og vurdere, om tilsynet har behov for yderligere indgrebsbeføjelser og ressourcer på hvidvaskområdet så en lignende sag undgås i fremtiden, svarer Rasmus Jarlov endvidere.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde