Finanstilsynets bestyrelsesformand går af
Henrik Ramlau-Hansen var i en årrække en af de absolutte topfolk i Danske Bank, da han besad posten som finansdirektør. Siden blev han bestyrelsesformand for Finanstilsynet, en post han nu forlader, fordi Berlingske har afdækket, at Danske Bank var involveret i hvidvask. Foto: Scanpix/Malte Kristiansen/arkiv
Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Henrik Ramlau-Hansen stopper som formand for Finanstilsynet efter hvidvask-sag i Danske Bank.
Henrik Ramlau-Hansen trækker sig som formand for Finanstilsynets bestyrelse. Det bekræfter Finanstilsynet over for Ritzau.
Ramlau-Hansen er tidligere finansdirektør i Danske Bank.
Hans afgang fra Finanstilsynet kommer, efter at Finanstilsynet har tildelt Danske Bank en stribe påbud og påtaler i en sag om hvidvask i bankens estiske afdeling.
Ifølge Berlingske Business forlader Ramlau formandsposten i Finanstilsynet, fordi der ikke må herske den mindste tvivl om Finanstilsynets position.
- Finanstilsynets kritiske rapport af Danske Banks håndtering af en række forhold i Estland er på sin vis det bedste bevis på Finanstilsynets uafhængighed, udtaler Ramlau-Hansen ifølge Berlingske i en pressemeddelelse.
- Som tidligere medlem af ledelsen i Danske Bank tager jeg min del af ansvaret, og jeg ønsker på ingen måde, at min rolle som formand for Finanstilsynet skal spille nogen som helst rolle i den efterfølgende diskussion af Danske Banks håndtering af sagen.
Sagen om de kritisable forhold i Danske Banks estiske afdeling begyndte at rulle efter en stribe historier i Berlingske i 2017. Her kom det frem, at bankens estiske afdeling er blevet brugt til ulovlige transaktioner og hvidvaskning for milliarder af kroner.
Medlemmer af ledelsen blev orienteret om tvivlsomme forhold i Estland, men reagerede alt for sent, har banken siden erkendt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde