Finlands økonomi skrumper

Finland er tilbage i recession, viser tallene for første kvartal i år.

Finlands statistiske institut oplyser, at økonomien i første kvartal skrumpede med 0,4 procent. I sidste kvartal 2009 var faldet 0,2 procent.

Når økonomien går ned to kvartaler i træk, betegnes det som recession.

Finland lider under den globale økonomiske nedtur. Det har dæmpet efterspørgslen på en række vigtige eksportvarer som papir og mobiltelefoner.

Samtidig er privatforbruget og investeringerne faldet.

Men der er håb om, at bruttonationalproduktet senere i år vil begynde at vokse.

/ritzau/FNB

Finlands bruttonationalprodukt er faldet to kvartaler i træk, og det er ensbetydende med recession.

Offentliggjort Sidst opdateret