Et tæt samarbejde mellem SAS' største nordiske rivaler, Finnair og Norwegian, er på trapperne - og det kan true SAS. Det skriver dagbladet Børsen.
Topcheferne i Finnair og Norwegian ser fine muligheder for tættere samarbejde, mens SAS siger, at selskabet ikke engang vil kunne mærke nålestikket, hvis et tættere samarbejde mellem rivalerne bliver en realitet.
- Det kunne være interessant. Finnair er et godt selskab, som vi absolut vil ønske at samarbejde mere med, end vi gør nu. Et tættere samarbejde ville være en win-win-situation, siger adm. direktør og storaktionær i Norwegian Bjørn Kjos.
Finnair vil også gerne rykke tættere på sin norske rival, som man allerede samarbejder med i det små i øjeblikket.
- Det er på feeder-trafikken ind til vore interkontinentale flyvninger (fra Helsinki til Asien, red), at vi har vore kvaler. Norwegian har et lavere omkostningsniveau, og vi er åbne over for tanken om ikke at flyve al feeder-trafikken selv, siger Finnairs koncernchef, Kia Vehviläinen.
Finnair ejer allerede 4,82 procent af aktierne i Norwegian og har allerede der en interesse i, at det går godt for nordmændene. Norwegian er i øjeblikket ved at etablere en base i Helsinki og flytter sig dermed tættere på Finnair.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde