Browseren Firefox har overhalet Internet Explorer som den mest populære i Europa. Men danskerne holder dog stadig fat i Microsofts Internet Explorer. Det skriver Computerworld.
Det er webanalysefirmaet StatCounter, der har indsamlet browser-data fra mere end tre millioner websider med over 15 milliarder sidevisninger.
Og i december står Firefox til en markedsandel på 38,1 procent, mens Microsoft anvendes af 37,5 procent af europæerne.
I Danmark er det dog stadigvæk Internet Explorer, som de fleste bruger, når de går på nettet. Ifølge StatCounter har Microsofts browser en markedsandel på næsten 55 procent.
Firefox, som Mozilla står bag, sidder på godt en femtedel af det danske marked.
Microsoft er dog stadig de største i verden med en andel globalt på næsten 47 procent. Firefox har 30 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde