Firma er politianmeldt - tidligere ansat er sigtet
En tidligere ansat hos SWS i Nørre Alslev er sigtet for urigtige oplysninger. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Betroet medarbejder på Nørre Alslev-virksomhed indberettede forkerte tal 27 gange, siger bestyrelsesformand.
Forbrændingsanlægget SWS, der ligger i Nørre Alslev, er 6. marts i år blevet politianmeldt for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og straffeloven. Det oplyser firmaet Gemidan A/S, som har SWS som underselskab, i en pressemeddelelse.
Hvor politianmeldelsen kommer fra, vides ikke.
Gemidan A/S oplyser samtidig, at man har fået at vide, at en tidligere betroet SWS-ansat er blevet sigtet for urigtige indberetninger.
27 tilfælde
Disse indberetninger handlede om indholdet af den rensede luft, som SWS udleder efter forbrænding af farligt affald på anlægget.
- Der er blevet opdaget 27 forkerte indberetninger i perioden fra 2014 til 2023, siger Lauge Dehn, der er bestyrelsesformand i Gemidan A/S, i pressemeddelelsen.
Han siger til Folketidende, at indberetningerne er forkerte, fordi den tidligere medarbejder har rettet i tal for de såkaldte emissionsværdier. På den måde kom tallene for udledningerne til at se bedre ud, end de var.
- Sådan noget må absolut ikke ske, og det kommer det ikke til igen, fastslår Lauge Dehn.
Intern undersøgelse
Gemidan A/S har sat sine advokater på sagen og indledt en intern undersøgelse.
Desuden slår firmaet i pressemeddelelsen fast, at man vil samarbejde med politiet for at få sagen helt opklaret.
Lauge Dehn ved ikke, hvornår den pågældende er blevet sigtet i sagen.
- Men jeg tror, at det er sket i år, siger bestyrelsesformanden.
Medarbejder væk
Den pågældende medarbejder er for længst væk fra SWS, og det skyldes ikke den nuværende sag.
Det må absolut ikke ske.
Lauge Dehn, bestyrelsesformand
- Efter branden, der ødelagde virksomheden i maj 2023, måtte vi nedskallere arbejdsstyrken, siger Lauge Dehn til Folketidende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned