Socialt ansvar er noget, vi taler om, ikke noget, vi formulerer på skrift.
Det er tankegangen blandt mange af landets større virksomheder, viser en undersøgelse foretaget af Jysk Analyse for Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere.
Kun godt en tredjedel af virksomhederne med mere end 50 ansatte har nedskrevet en politik om virksomhedens sociale ansvar,
- Det efterlader to tredjedele af Danmarks største virksomheder, som ikke har taget konkret stilling til deres sociale ansvar. Og det er mange, siger Dan Boyter i en pressemeddelelse.
Han er ordførende direktør i Pressalit og formand for Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere.
Boyter peger på, at det sidste år blev lovpligtigt for landets store virksomheder at rapportere om social ansvarlighed i deres regnskab.
- Derfor undrer det mig, at så relativt få virksomheder har udformet en egentlig politik på området, siger Dan Boyter.
Maarten van Engeland, topchef i ISS, opfordrer virksomhederne til at arbejde langt mere strategisk med deres sociale ansvar. Ikke mindst på grund af den mangel på arbejdskraft, vi kan forvente om et par år.
- Lige nu taler vi mest om arbejdsløshed. Men vi står inden længe igen i en situation, hvor vi har brug for alle hænder og hoveder. Vi har hverken økonomisk eller socialt råd til ikke at give alle en fair chance, siger Maarten van Engeland.
Det Nationale Netværk består af 15 danske erhvervsfolk, der har forpligtet sig på at begrænse social udstødning og styrke integrationen på arbejdsmarkedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker