Fiskere: Greenpeace-anklager om overfiskeri er løgn
Danmarks Fiskeriforening er "dybt rystet" over Greenpeace-anklager om overfiskeri og lovbrud på dansk båd.
Fiskeriforeningen slår hårdt tilbage mod Greenpeace, efter at miljøorganisationen tirsdag kom med en ny rapport.
Rapporten retter en meget hård kritik af 20 fiskerbåde, som til dagligt fisker i EU's farvande, og her anklager Greenpeace bådene for at benytte sig af overfiskeri og for gentagene gange at have overtrådt loven.
Formand Svend-Erik Andersen er dog langt fra enig i de anklager, som Greepeace kommer med.
- Der er intet hold i de grove anklager, som Greenpeace kommer med, og jeg er ærlig talt dybt rystet over deres fremgangsmåde, siger han i en pressemeddelelse.
Den danske fisketrawler HM 555 Kingfisher er en af de 20 både, som Greenpeace nævner i sin rapport.
- Det er til skade for ejerne af fartøjet, og det er til skade for dansk fiskeri, når Greenpeace fuldstændig udokumenteret anklager Kingfisher for lovbrud.
- Det er en meget grov anklage. Det er sådan i dansk fiskeri, at man kan retsforfølges for brud på loven, og det er ikke tilfældet for Kingfisher. Det er altså med andre ord ren og skær løgn fra Greenpeace, siger Svend-Erik Andersen.
Resten af bådene i Greenpeaces rapport kommer fra andre EU-lande som Spanien, Frankrig og Holland.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde