Fitness.dk og FCK gør ondt på Parkens finansposter
FCK's Andreas Bjelland og Brøndbys Hany Mukhtar under superligakampen mellem Brøndby-FCK på Brøndby Stadion søndag den 4. november 2018. (arkiv). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En nedskrivning på et trecifret millionbeløb og dårlige sportslige resultater koster dyrt for Parken.
Salget af Fitness.dk og rærlige sportslige resultater for FCK vægter tungt i Parken Sport & Entertainments regnskab for årets tre første kvartaler.
Det viser regnskabet, der netop er offentliggjort tirsdag. Omsætningen for Parken Sport & Entertainment, der indeholder FCK, Parken og Lalandia, faldt med små 70 millioner kroner til 576,8 millioner.
Efter en markant nedskrivning på Fitness.dk, der tidligere på året blev solgt til under den bogførte værdi på 252,8 millioner kroner, lyder underskuddet for årets ni første måneder på 190,1 millioner kroner.
Næsten hele faldet i omsætningen hos Parken Sport & Entertainment kan henføres til stadion og fodboldholdet FCK.
- Omsætningen (på FCK og Telia Parken red.) udgjorde 167,2 millioner kroner, hvilket er 64,5 millioner kroner lavere end samme periode sidste år.
- Faldet kan henføres til F.C. Københavns sportslige resultater samt antallet af øvrige arrangementer afholdt i Telia Parken, skriver Parken Sport & Entertainment i sit regnskab.
Faldet er kommet, på trods af at der er tjent 58,5 millioner kroner på transferindtægter mod 34,4 millioner kroner i samme periode sidste år.
- I 2018 blev F.C. København nummer fire i Superligaen og deltog ikke i finalen i DBU Pokalen.
- I 2017 vandt F.C. København både Superligaen og finalen i DBU Pokalen. I foråret 2018 spillede F.C. København en runde i Uefa Europa League (Atlético Madrid) mod to runder i foråret 2017 (PFC Ludogorets og AFC Ajax), skriver Parken om den sportslige udvikling.
For Lalandia steg omsætningen en smule, men resultatet faldt en smule på grund af højere personaleomkostninger.
For hele 2018 venter Parken Sport & Entertainment en omsætning på 780-800 millioner kroner og et resultat før skat - inklusive den store nedskrivning på Fitness.dk - på minus 170 til minus 155 millioner kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned