Fjordbank Mors: Fakta om en kollapset bank

Fjordbank Mors har anmodet om afvikling og overdragelse til et datterselskab under Finansiel Stabilitet.

Her kan du få et overblik over banken.

* Fjordbank Mors er en fusion mellem Morsø Bank og Morsø Sparekasse.

* Banken har hovedsæde i Nykøbing Mors.

* Ud over afdelingerne i Nykøbing Mors har banken filialer i Øster Jølby på Mors, på Fur, i Durup, Glyngøre, Roslev, Thisted, Struer og Aarhus.

* Da Morsø Bank og Morsø Sparekasse banker fusionerede havde Fjordbank Mors cirka 250 ansatte og 75.000 kunder.

* Fusionen fandt sted 14 dage efter, at Morsø Sparekasse var blevet udråbt som det mest risikable pengeinstitut at være kunde i, mens Morsø Bank var landets sjette mest risikable.

* Banken har især mange landbrugskunder. I slutningen af 2010 havde Fjordbank Mors 1585 landbrugskunder ud af de i alt 11.013 kunder, der har lån i banken.

* Fredag tog banken konsekvensen af de verserende konkursrygter og anmodede Fondsbørsen i København om at standse handlen med bankens aktier og obligationer.

* Senere fredag aften meddelte banken, at den har anmodet om afvikling og overdragelse til et datterselskab under Finansiel Stabilitet.

/ritzau/

Fjordbank Mors har givet op og vil nu opsluges af statens skraldespandsselskab - Finansiel Stabilitet.

Offentliggjort Sidst opdateret