Når renten stiger igen, står den på økonomiske smæk til mange københavnske boligejere.
Hvis renten på et flekslån stiger til det niveau, som har været gennemsnittet siden 1997, vil hovedstadsfamilier med et afdragsfrit flekslån få kappet næsten 20 procent af deres rådighedsbeløb, viser en analyse fra Nykredit.
Skulle renten på et tidspunkt nå op i det højeste niveau siden 1997, 5,6 procent, vil der forsvinde knap en tredjedel af pengene til tøj, mad og ferier.
Jyderne derimod bliver ikke helt så hårdt ramt. I Østjylland koster det knap 15 procent af de sjove penge, mens vestjyske boligejere slipper med en nedbarbering på 9 procent.
- Selv om renten ikke ventes at stige markant i en overskuelig periode, så er det væsentligt at have disse konsekvenser med i sine overvejelser inden valg af lån, skriver Nykredit i en kommentar.
Realkreditinstituttet pointerer, at renten vil stige på et tidspunkt, selv om det virker usandsynligt efter halvandet års fald.
Den korte rente er for tiden historisk lav på grund af de dårlige økonomiske konjunkturer. Det betyder, at hvis man napper et afdragsfrit flekslån, koster det 1000 kroner om måneden efter skat at låne en million kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker