Flemming Vinther: Delaftale er ikke en løsning for os
De statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, forlader forhandlingerne i Forligsinstitutionen i København natten til onsdag. Foto: Scanpix/Martin Sylvest
Scanpix/Martin Sylvest
Der vil fortsat blive forhandlet på det statslige område, forsikrer topforhandler Flemming Vinther.
Den delaftale, som natten til onsdag er indgået for LO-forbund og socialrådgivere på det regionale område, kommer ikke til at blive kopieret af staten.
Det konstaterer chefforhandleren for lønmodtagerne på statens område, Flemming Vinther.
- Som jeg forstår den aftale, så er det ikke en løsning for os på statens område, siger han.
Den indgåede aftale på regionernes område sikrer blandt andet en lønstigning på 8,1 procent. Men den pæne lønstigning er ikke nok for statens forhandler.
- Vi gik ind med tre krav: Det var en overenskomstmæssig sikring af spisepausen - det er ikke det, der ligger i den aftale fra i nat, siger Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Hærens Konstabel- og Korporalforening.
- Så er det en sikring af, at undervisningsgrupperne får en arbejdstidsaftale og ikke skal være reguleret af en lov. Det er heller ikke løst i nat, for der er stort set ikke undervisere på det regionale område, siger han og nævner lønstigninger som sidste krav.
Ifølge Vinther er den forhandlede lønstigning på 8,1 procent en, som han godt vil anbefale sine medlemmer.
Men knasterne omkring arbejdstid og den betalte spisepause løses, hvis en aftale skal på plads, før han indgår forlig.
- Vi har hele tiden sagt, at vi skal have alle tre elementer med hjem. Derfor er arbejdet ikke slut, der hvor jeg forhandler, siger han.
Han må samtidig konstatere, at musketereden, som har været indgået mellem lønmodtagerne, nu er delvist brudt.
- Der er nogle kolleger, der i nat har vurderet, at det, der ligger på bordet, er godt nok. Det må de stå til regnskab for over for deres medlemmer.
- Det er jo i hvert fald ikke en løsning for alle, må vi konstatere. Og i hvert fald ikke for os i staten, siger han.
Hovedorganisationen FTF's formand, Bente Sorgenfrey, kalder det trist, at det er lykkedes arbejdsgiverne at splitte de faglige organisationer.
- Det er trist, at det lykkedes arbejdsgiverne at splitte de faglige organisationer, og at vi dermed ikke opnår #EnLøsningForAlle i Forligsinstitutionen om OK18. Arbejdsgiverne ville ikke overenskomstsikre spisepausen, skriver hun.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker