Mange indvandrere og efterkommere fra indvandrere har de senere år fået en lederstilling på det danske arbejdsmarked. Udviklingen er især voldsom for efterkommere fra de ikke-vestlige lande, oplyser Ugebrevet A4.
Hvor der i 1998 kun var 15 topledere i denne gruppe, så kan Danmarks Statistik nu nå op på 78. Blandt indvandrere er det samme tal steget fra 207 til 412. I samme periode er antallet af topledere med danske rødder kun gået tre procent frem - men dog ud fra langt større tal.
En forklaring på tallene kan være, at der over årene er blevet betydeligt flere i gruppen af indvandrere og efterkommere. Tallet er steget fra 225.000 i 1998 til ca. 350.000 i dag.
Arbejdsmarkedskonsulent Rikke Kallesøe Raecke, Ledernes Hovedorganisation, peger over for A4 desuden på, at beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er steget meget kraftigt de seneste 10 år.
- Virksomhederne har fået langt flere kvalificerede lederkandidater at vælge imellem, efterhånden som flere og flere indvandrere har fået et arbejde, siger hun.
Ifølge Danmarks Statistik er det især i detailbranchen, engroshandel og forretningsservice, at indvandrere og efterkommere når til tops.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde