Flere får is til døren: Hjem Is-ejer får rekordresultat
Premier Is købte i 2017 Hjem Is, der havde et godt 2020, hvor flere brugte meget tid hjemme. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Premier Is, der også ejer Hjem Is, fik i 2020 et overskud på 26 millioner kroner. Det er rekord.
2020 var et godt år for den danske isproducent Premier Is, der også står bag Hjem Is.
Der blev brugt mere tid derhjemme, og det har løftet salget af is, der bliver leveret til døren.
Premier Is, der er landets største isproducent, solgte sidste år for 492 millioner kroner. Det er en stigning fra 428 millioner kroner året før.
Det højere salg har medvirket til, at overskuddet lander på 26 millioner kroner, hvilket er det højeste i virksomhedens historie, der strækker sig tilbage til 1933.
Det er samtidig en væsentlig forbedring fra 2019, hvor selskabet fik et minus på 5,7 millioner kroner.
- Covid-19-pandemien har ramt os i en del af forretningen, hvor vores on-trade-salg (restauranter og caféer, red.) og kiosker har været lukket ned, siger Kim Gade Pedersen, der er administrerende direktør i Premier Is.
- Samtidig har det hjulpet os i en anden del af butikken, hvor e-handel er eksploderet på grund af hjemmearbejde og hjemmeskoling.
- Det har været særligt positivt for Hjem Is, hvor varer kan blive leveret hjem til døren, siger han i en pressemeddelelse.
Ud over det højere salg er resultatet også hjulpet af, at isproducenten har skåret i sine omkostninger i produktionen.
- Vi er lykkedes med at skære virksomheden til og tilpasse kapaciteten til salget og vores kundegrundlag. Det betyder, at vi har omlagt måden, vi arbejder på, så vi har en mere effektiv produktion, siger Kim Gade Petersen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker