Flere fløj med SAS i oktober - men til billigere pris
2,8 millioner passagerer fløj med SAS i oktober, hvilket er ny oktoberrekord for selskabet.
Luftfartsselskabet SAS havde den bedste oktober nogensinde målt på passagertal, oplyser selskabet i en meddelelse.
I alt rejste 2,8 millioner passagerer med SAS i oktober, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til samme måned sidste år.
Men presset på billetpriserne fortsætter, og passagererne betalte mindre for hver kilometer, de tilbagelagde i SAS' fly. Den såkaldte yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, faldt med ti procent.
- Det er glædeligt, at så mange rejsende vælger at rejse med SAS, og i oktober havde vi flere passagerer end nogensinde tidligere for en oktober måned, siger SAS' koncernchef, Rickard Gustafson, i meddelelsen.
- Udviklingen i oktober viser dog, at yieldpresset fortsætter. Vi må derfor fortsætte med at effektivisere virksomheden, tilføjer han.
Passagerne havde dog sandsynligvis ikke noget imod at betale mindre for flyveturen. SAS' fly var fyldt godt op.
Efterårsmåneden endte med en passager i 79,7 procent af flysæderne - den såkaldte kabinefaktor - hos det skandinaviske luftfartsselskab, hvilket er det højeste nogensinde for oktober.
Kabinefaktoren steg 1,6 procentpoint i forhold til samme måned sidste år.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde