Krise og høj ledighed får flere håndværkere til at videreuddanne sig som bygningskonstruktører, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad. Interessen for at blive bygningskonstruktør oplever i øjeblikket et boom. Det skyldes ikke mindst, at flere med en håndværksmæssig baggrund har søgt ind på uddannelsen.
- Hidtil var fordelingen på uddannelsen fifty-fifty mellem studerende med en gymnasial henholdsvis en håndværkerbaggrund. I kølvandet på krisen har vi set, at fordelingen har ændret sig, så det nu er 65-70 procent af de studerende, der har en håndværksuddannelse. Derfor er der næppe tvivl om, at en del håndværkere, måske også en del ledige håndværkere, benytter krisen og den aktuelle beskæftigelsessituation til at videreuddanne sig. Det synes vi er klogt, siger Kim Benzon Knudsen, sekretariatsleder i Konstruktørforeningen.
Også Dansk Byggeri hilser udviklingen velkommen.
- Der er brug for, at flere faglærte som tømrere, murere og struktører tager en videregående uddannelse. Der er brug for øgede kompetencer i fremtidens byggeri, siger Sidse Frich Thygesen, konsulent i Dansk Byggeri
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde