DSB har haft stor succes med gratis cykler i S-togene. Og det er blevet taget så vel imod, at man nu fordobler kapaciteten i de såkaldte flexrum. Samtidig forbliver det gratis at tage cyklen med i 2011.
DSB S-tog satser på, at når der kommer mere plads til cykler, vil det få flere kunder ind i togene.
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) byder udvidelsen velkommen. Han mener, at det er vigtigt, at den kollektive trafik forsat arbejder på at være attraktiv for kunderne.
- Udvidelsen af flexrumskapaciteten gør det også nemmere for handicappede og småbørnsfamilier at komme rundt i hovedstadsområdet, siger ministeren i en kommentar.
At kunderne kan kombinere cykel og tog er et stort ønske. S-tog havde gang i en konkurrence i sommer om at gøre S-tog bedre. Og her var det mest populære forslag fra kunderne mere plads til cykler.
- Det er meget positivt, at vores kunder ikke bare hurtigt tager et nyt tiltag til sig, men også tænker videre over, hvordan vi hos S-tog kan gøre tiltaget bedre, siger salgsdirektør i DSB S-tog Niklas Marshall.
Fordoblingen af antallet af flexrum betyder også, at kørestolsbrugere og barnevognskørere får bedre plads. Kørestolsbrugere kan således se frem til et særligt afmærket område i flexrummene, der bliver reserveret til dem.
Udvidelsen betyder fire pladser færre i hvert togsæt.
Alene i 2010 er antallet af cykler i S-toget mere end fordoblet svarende til 2,5 millioner ekstra cykler.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde