787.000 pensionister fik ATP Livslang Pension ved udgangen af september i år - og det er 45.000 flere end på samme tidspunkt sidste år.
På trods af de flere ældre fik ATP-koncernen et overskud efter 3. kvartal på 17,4 milliarder kroner.
- Vores mål for 2010 er 7,6 milliarder kroner. At vi opnår et overskud på 17,4 milliarder allerede efter ni måneder er særdeles tilfredsstillende. Danskernes ATP pension er i god form, siger ATPs direktør, Lars Rohde.
Resultatet af investeringer blev på 21 milliarder kroner efter solide afkast i især globale obligationer og danske aktier. Og samlet er overskuddet af ATPs reserver vokset til 82,3 milliarder kroner - eller 27 procent mere siden nytår.
Selve pensionsvirksomheden fik et underskud på 1,2 milliarder kroner, hvor de 0,9 milliarder kan tilskrives ekstra hensættelser i forbindelse med en opdatering af danskernes levetid.
Resten skyldes udgifter i forbindelse med udbetalingen af Den Særlige Pensionsopsparing - SP.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker