For anden gang inden for et par måneder hæver Arla Foods prisen for mælk til sine ejere - andelshaverne.
Fra 30. november får landmændene 2,29 kroner pr. liter leveret konventionel mælk og 2,87 kroner pr. liter økomælk.
Om prisstigningen på 10 øre pr. liter bliver at mærke for forbrugerne i butikkerne er uvist, men det kommer til at gavne andelshaverne, der længe har beklaget sig over de lave afregningspriser. At der er blevet luft til prisstigningen skyldes bedre priser på sødmælks- og skummetmælkspulver på verdensmarkedet.
Arla-direktør Peder Tuborgh oplyser, at 2009 har været og stadig er et rigtigt hårdt år for selskabet Arla og dets andelshavere, og han understreger, at der stadig er meget hårde markedsforhold.
Prisforhøjelsen påvirker ikke prognosen for, at årsresultatet bliver på cirka 900 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde