Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge
På Lolland-Falster er der i bygge- og anlægsbranchen hos Celf indgået 39,2 procent flere praktikpladsaftaler fra april 2020 til april 2021. Foto: Jan Knudsen/Arkiv
Jan Knudsen/Arkiv
Bygge- og anlægsbranchen på Lolland-Falster har det seneste år ansat flere lærlinge.
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed.
Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet, der sammenligner udviklingen i antal indgåede praktikpladsaftaler i bygge- og anlægsbranchen fra april 2019 til april 2020 med april 2020 til april 2021.
Det betyder, at både unge og voksne i højere grad asfalterer veje, lægger brosten eller hamrer søm i en ny tagkonstruktion.
I alt er der indgået 2.199 praktikpladser fra april 2020 til april 2021 i hele Region Sjælland.
Det er 564 flere end året før og en stigning på 34,5 procent.
Formanden for DI Dansk Byggeri Sjælland og Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen, er glad for, at flere virksomheder viser vejen for flere lærlinge.
- Som lærling i bygge- og anlægsbranchen lærer man de grundlæggende færdigheder, og det er mindst lige så vigtigt, at man kender til tempo og arbejdsrutiner ude på arbejdspladsen. Derfor er jeg glad for, at et større antal virksomheder åbner dørene for lærlinge, siger Jesper Toftebjerg Andersen.
På Lolland-Falster er der hos Celf indgået 245 praktikpladsaftaler fra april 2020 til april 2021. Det er en stigning på 69 til sammenligning med året før og en stigning på 39,2 procent.
- En erhvervsuddannelse åbner dørene for mange spændende jobmuligheder, så jeg håber, det er en udvikling, der vil fortsætte resten af året, lyder det fra Jesper Toftebjerg Andersen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde