Flere shows end sidst og innovation prægede modeugen
Modeugen har været fyldt med positive tilbagemeldinger, lyder det fra direktør for Copenhagen Fashion Week Camilla Frank. Her er et billede fra den danske designer Jesper Høvrigs opvisning af sin nye kollektion torsdag. Foto: Polfoto/Tobias Nicolai
Polfoto/Tobias Nicolai
Der har været begejstring fra udenlandsk presse og indkøbere under Copenhagen Fashion Week.
Modeugen i København, der slutter fredag, har været fyldt med positive tilbagemeldinger og flere shows end sidste gang.
Det fortæller direktør for Copenhagen Fashion Week, Camilla Frank.
Innovation særligt blandt de unge designere har blandt andet præget modeugen.
- De unge designere, der er det vækstgrundlag, vi skal have for eksistere fremadrettet, ser rigtig positivt ud, siger hun.
Derudover ser det ud til, at modeugen endelig er kommet sig helt ovenpå krisen. Ligesom andre brancher kunne modebranchen heller ikke se sig upåvirket af finanskrisen, men ikke længere.
- Jeg fornemmer ikke, at der er en snert af krisen nogen steder, som det ser ud lige nu, siger Camilla Frank, der har været direktør for Copenhagen Fashion Week siden december.
Hun fortæller, at nogle af messerne har meldt tilbage, at de har oplevet stor positiv interesse.
Der har også været begejstring at finde hos den udenlandske presse og indkøbere.
- Vi har inviteret udenlandsk presse og indkøbere for at hjælpe med at skabe fokus på dansk design.
- Deres feedback og den interesse, de har for dansk design, har været overvældende, siger direktøren.
Simon Hansen, der er presse- og kommunikationschef hos brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, fortæller også, at feedbacken har været "meget positiv", og der har været gode internationale købere.
- Det er især glædeligt, når alle tallene viser, at det er eksporten, der skal drive modebranchen.
- Derfor er det også vigtigt, at København både som messe- og modeuge-destination tiltrækker internationale besøg, siger han.
Modeugen, hvor efterårs- og vinterkollektionerne bliver vist frem, varede i år fra 31. januar til 3. februar. Næste modeuge er til sommer. Den kommer til at vare fra 9. til 11. august.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker