Flere uden job i USA: 33 millioner nye ledige på syv uger
USA har været ramt af en stor stigning i ledigheden under coronakrisen. Foto: Andrew Kelly/Reuters
Andrew Kelly/Reuters
I sidste uge meldte 3,2 millioner sig ledige i USA. På syv uger er 33 millioner meldt ledige.
3,2 millioner amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Det oplyser USA's beskæftigelsesministerium.
Dermed har i alt 33 millioner meldt sig ledige i løbet af de seneste syv uger, hvor udbruddet af coronavirus har ramt USA og ført til en stribe restriktioner.
Den seneste uges nytilmeldte ledige er lavere end de seneste uger, men i en historisk kontekst er antallet ekstremt højt.
Udviklingen i antallet af nye ledige skal dog tages med et par forbehold.
De amerikanske politikere har ligesom i Danmark vedtaget en stor hjælpepakke.
Der vil derfor blandt de nye ledige være personer, som er midlertidigt sendt hjem, og som på et tidspunkt kan vende tilbage på arbejde.
Derudover har hjælpepakkerne både udvidet, hvem der kan søge arbejdsløshedsunderstøttelse, og også selve beløbet.
Ifølge Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, er det bekymrende med den store stigning i ledigheden på så kort tid.
- Desværre er risikoen, at den høje ledighed bider sig fast og sætter gang i en negativ recessionsspiral, der trækker den økonomiske krise i langdrag, skriver han i en kommentar.
Han peger på, at det tog ti år at skabe 22 millioner job efter finanskrisen. Det er gået op i røg på få uger.
Hos Dansk Erhverv påpeger cheføkonom Tore Stramer, at der er en chance for en hurtig stigning i jobtallene, såfremt USA's økonomi snart kan åbne flere dele af samfundet.
- Mange af de ledige er sendt hjem på midlertidige ordninger og vil forhåbentlig have et job at komme tilbage til, når virusudbruddet ebber ud.
- Dertil har USA søsat en række store hjælpepakker, der målrettet søger at holde en hånd under arbejdsmarkedet, siger han i en skriftlig kommentar.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker