Et stigende antal danske boligejere er begyndt at vælge den sikre løsning, når de skal optage et realkreditlån.
Realkreditbranchens seneste opgørelse for andet kvartal 2010 viser, at næsten tre ud af ti lån ydes med fast rente. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor næsten ingen optog de fastforrentede lån.
Ifølge Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet, er det den fordelagtige rente på de fastforrentede lån, der får flere til at tage det sikre spring.
- De fastforrentede lån ydes i dag med en kupon på fire procent, og det får stadig flere til at tage springet over i en fast rente. Det er en udvikling, der viser, at låntagerne følger med og forholder sig til de forskellige låntyper, siger han.
Det er dog stadig rentetilpasningslånet, der tiltaler flest boligejere. Således er seks ud af ti nye lån i andet kvartal af denne type.
Ifølge Jan Knøsgaard er der nemlig stadig en mærkbar forskel på de korte rentetilpasningslån og de traditionelle fastforrentede lån på omkring tre procentpoint før skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned