Region Sjællands tætte samarbejde med Invest in Denmark i Udenrigsministeriet bidrog sidste år med at tiltrække og fastholde 112 videnstunge arbejdspladser på Sjælland.
Arbejdspladserne ligger inden for grøn teknologi og Life Science. Og det skaber tilfredshed i regionen.
- Udenlandske virksomheder bidrager ikke bare med arbejdspladser, men også teknologi og erfaringer, som danske virksomheder og forskningsmiljøer drager stor nytte af nu og i fremtiden, siger regionsrådsformand Steen Bach Nielsen.
De 112 arbejdspladser fordeler sig på fire udenlandske virksomheder, som via den tætte dialog med Invest in Denmark enten har etableret sig i Region Sjælland eller er blevet overbevist om værdien af at beholde aktiviteter og arbejdspladser i Region Sjælland.
- Vi samarbejder med regionen om at udvikle og styrke de regionale kompetencer, og vores medarbejdere i udlandet bruger blandt andet dem, når Region Sjælland skal "sælges" til udenlandske virksomheder, siger Ole Frijs-Madsen, chef for Invest in Denmark.
Invest in Denmark er en del af Udenrigsministeriet og har 27 medarbejdere placeret på danske repræsentationer i Asien, Europa og Nordamerika.
Samarbejdet mellem Region Sjælland og Invest in Denmark blev indledt i november 2007 og er netop forlænget til 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker