Flertal støtter sammenlægning af statsejede spilleselskaber
En sammenlægning af Danske Spil og Klasselotteriet skal skabe driftsfordele samt driftsbesparelser.
Et flertal i Folketinget støtter regeringen i at lave en sammenlægning af de to statsejede spilleselskaber Danske Spil og Det Danske Klasselotteri.
Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.
Finansminister Nicolai Wammen forventer, at sammenlægningen vil skabe bedre rammer for den strategiske ledelse samt de investeringer, der skal til for, at spilleselskaberne kan gennemføre sine digitale omstillinger.
- Jeg forventer, at en sammenlægning af de to selskaber kan skabe driftsfordele samtidig med at understøtte endnu bedre rammer, når det gælder digitalisering, siger han.
Sammenlægningen forventes desuden at give mulighed for driftsbesparelser.
Ministeriet har dog ingen kommentarer til, hvordan sammenlægningen helt konkret vil føre til ovenstående.
Den danske stat ejer 80 procent af Danske Spil, mens Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) ejer 10 procent hver.
Det Danske Klasselotteri er imidlertid 100 procent statsejet.
Det er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der er blevet enige om at arbejde på en sammenlægning af spilleselskaberne.
Finansministeriet vil nu i samarbejde med Danske Spil og Det Danske Klasselotteri udarbejde et konkret forslag til en konkret model for sammenlægningen. Herunder forretningsmodellen.
Den administrerende direktør i Danske Spil, Nikolas Lyhne-Knudsen udtaler, at han ser frem til det kommende arbejde.
- Nu ser jeg ser frem til det kommende arbejde, hvor der skal udarbejdes en konkret model for sammenlægningen, der kan realisere fordelene ved ét, samlet statsligt spilleselskab.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned