Der blev taget endnu en omgang i slagsmålet om de 25 milliarder kroner i TryghedsGruppen tirsdag, da valgresultatet til gruppens repræsentantskab i hovedstaden kom frem.
Blandt de 21 pladser blev otte af kandidaterne fra den såkaldte oprørsgruppe valgt ind, blandt andre Henrik Vad, direktør i Capinordic Bank, som netop er gået konkurs.
På forhånd har der været blæst om valget, fordi oprørsgruppen - med tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen i front - ønsker at opløse TryghedsGruppen og give ejerskabet af pengene til kunderne i henholdsvis TrygVesta og Nordea Liv & Pension.
En anden gruppe - med bestyrelsesformand Michael Olufsen i spidsen - ønsker derimod at bevare TryghedsGruppens nuværende form og fortsat drive TrygFonden og eje 60 procent af forsikringskoncernen TrygVesta.
Og den gruppe sejrede, mener Mikael Olufsen, som er Mærsk Mc-Kinney Møllers svigersøn og tidligere administrerende direktør i Toms Chokoladefabrikker.
- Valget viser klart, at medlemmerne ønsker, at vi skal bevare og udvikle Tryg-fonden og TryghedsGruppen. Det har der jo været diskussion om, og det er der ikke nogen basis for i øjeblikket. Der er et klart flertal og en kæmpe opbakning bag det, siger Mikael Olufsen til RB-Børsen.
Bestyrelsesformanden vil ikke høre tale om en "modstandergruppe".
- Nu er valget overstået, og nu skal vi alle sammen samarbejde, siger Mikael Olufsen.
Blandt de valgte er også skuespilleren Peter Mygind og tidligere politichef i København Per Larsen, som begge støtter Michael Olufsen.
De to kendisser har været i søgelyset for deres kandidatur, fordi de samtidig har modtaget penge fra TrygFonden, der er en del af TryghedsGruppen, til forskellige projekter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet