Næsten halvanden million ansatte arbejdede for danske datterselskaber rundt om i verden i 2008, viser opgørelse fra Danmarks Statistik, som for første gang har sat tal på de danske afstikkere i udlandet.
De ansatte var fordelt på 11.500 danskkontrollerede datterselskaber. Og langt den største koncentration af ansatte skal findes i Indien, hvor 11 procent befinder sig.
Ellers befinder over halvdelen - 53 procent - af medarbejderne sig rundt om i Europa.
Heraf er 35 procent i de gamle EU-lande (EU-15), som rummer flest ansatte. Næststørste region er Asien, som tegner sig for 28 procent.
Mens selskaberne har plantet dannebrog over et bredt geografisk område, er de ansatte dog koncentreret i forholdsvis få lande.
De væsentligste enkeltlande næst efter Indien er USA og Storbritannien, begge med syv procent, samt Sverige, Tyskland og Kina med fem procent af de ansatte. Disse lande udgør tilsammen næsten 40 procent af den samlede portion på 1,5 millioner ansatte i 2008.
Over halvdelen af de ansatte beskæftiger sig med finansiering og forretningsservice og tjenester. Heraf udgør forretningsservice - for eksempel rengørings- og vagtvirksomhed - alene hele 45 procent. Derudover har dansk erhvervsliv gjort det godt inden for industri i udlandet med 25 procent af de ansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned