Flexboligen som billigt fritidshus
Foto: home
home
Som omtalt i lørdagsavisen kan det for nogle godt betale sig at kaste blikket uden for de kendte sommerhusområder på Lolland-Falster, hvis man søger en fritidsbolig.
Både Guldborgsund og Lolland Kommuner er nemlig blandt de 40 ud af 42 kommuner - med både salg af helårshuse og sommerhuse - hvor det er billigst at købe et helårshus. Faktisk kan man på Lolland-Falster få helårshus til en kvadratmeterpris, der er under halvdelen af sommerhuspriserne.
Det er mæglerkæden home, der har kigget på prisniveauerne i sidste kvartal 2013.
- Køberne kan spare mange penge, hvis de køber et byhus, et hus på landet eller en villa og flekser den om til et sommerhus fremfor at købe et klassisk sommerhus, lyder konklusionen fra Mads Ellegaard, relationschef i home.
På Bornholm er helårshuset hele 62 procent billigere end sommerhuset. Det betyder, at et helårshus på 80 kvadratmeter koster 700.000 kroner mindre end et sommerhus på samme størrelse.
Også i en anden stor sommerhus-kommune, Hjørring med strande som Løkken og Lønstrup, er forskellen på 62 procent.
I Thisted Kommune med Klitmøller og Thy Nationalpark fås huset hele 57 procent billigere, hvis det er helårs. Odsherred med Rørvig og Jammerbugt Kommune med blandt andet Blokhus er også på top 10 listen over kommuner, hvor prisforskellen er størst målt i procent - sammen med altså Lolland og Guldborgsund, hvor prisforskellen er på henholdsvis 57 og 53 procent.
Læs mere i mandagens Folketidende.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker