FLSmidth har landet en ordre på 180 millioner kroner om at levere den første fase af et anlæg, som håndterer kul, til et nyt kraftværk i Jhabua i delstaten Madhya Pradesh i det centrale Indien.
FLSmidth kan få yderligere 70 millioner kroner i ordre, hvis selskabet gennemfører første fase tilfredsstillende.
Anlægget kan håndtere 1800 ton kul i timen for aktieselskabet Jhabua Power Ltd., som er et datterselskab af Avanthi Power & Infrastructure Ltd.
Opgaven er en såkaldt turnkey ordre, hvor FLSmidth leverer alle ydelser fra konstruktion af anlægget, ingeniørarbejde, fabrikation, montage, afprøvning og transport til byggepladsen.
Entreprisen omfatter blandt andet tippeapparater til togvogne, lamel-fødebånd, lagermaskiner, et transportbånd og vibrerende fødesigter. Hertil kommer el-udstyr samt udstyr mod luftforurening, deriblandt et anlæg til at begrænse støv.
- Alle de centrale udstyrsleverancer er FLSmidths egne produkter, og ordren styrker FLSmidths position som leverandør af komplette løsninger baseret på One Source-Strategien (en kildestrategien, red.), siger FLSmiths koncernchef Jørgen Huno Rasmussen i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned