FLSmidth får pakistansk millionordre
Cementkoncernen FLSmidth har fået en ordre på 425 millioner fra pakistansk cementproducent.
Den danske virksomhed FLSmidth har indgået en aftale med den pakistanske cementproducent D.G. Khan Cement Company Ltd., som vil indbringe FLSmidth 57 millioner euro, svarende til cirka 425 millioner kroner.
Det skriver den danske koncern i en selskabsmeddelelse.
- Pakistan er et meget vigtigt marked for FLSmidth, og vi er meget glade for, at D.G. Khan Cement Company Ltd. har valgt FLSmidth som leverandør, siger direktøren for FLSmidths cement-afdeling, Per Mejnert Kristensen.
- Aftalen understreger vores værdifulde og lange samarbejde med D.G. Khan Cement Company Ltd., samt vores stærke position i Pakistan, hvor v forventer at se et øget aktivitetsniveau som følge af regeringens nye programmer for udvikling.
Det er ikke første gang, at den pakistanske virksomhed placerer en ordre hos FLSmidth. De tidligere aftaler er indgået i 1992, 1998, 2005 og 2007.
D.G. Khan Cement Company Ltd. er en stor cementproducent i Pakistan og er en del af Nishat Group.
FLSmidth skal levere ingeniørarbejde og udstyr til en ny cementfabrik, som kommer til at ligge i Hub i Baluchistan-provinsen, som ligger cirka 30 kilometer nordvest for byen Karachi.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde