Fra Skagen til Sønderjylland og fra Bornholm til Vesterhavet trodsede 13.000 indsamlere søndag det våde efterårsvejr og samlede ind til Dansk Flygtningehjælps nødhjælpsarbejde.
De 14,5 millioner kroner, som danskerne i alt puttede i raslebøsserne, glæder
Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
- Rigtig mange frivillige indsamlingskoordinatorer har gjort et kæmpe stykke arbejde for at nå det flotte resultat, siger Andreas Kamm.
Pengene skal bruges til at hjælpe endnu flere flygtninge i verdens brændpunkter.
- De penge, danskerne har bidraget med, gør en enorm forskel. 80 til 90 procent af verdens flygtninge befinder sig i deres nærområde, og det er der, vi nu kan styrke indsatsen, siger Andreas Kamm.
Dansk Flygtningehjælp arbejder i 30 af verdens brændpunkter herunder Somalia, Darfur og Afghanistan.
Nødhjælpen handler både om at redde liv, begrænse menneskelig lidelse og hjælpe flygtninge med at genetablere tilværelsen umiddelbart efter krige og katastrofer.
- En enkelt indsamler kan for eksempel sikre vand til 500 flygtninge i Darfur i en måned, siger Andreas Kamm.
For dem, der ikke var hjemme, da indsamlerne ringede på, er der stadig mulighed for at støtte Dansk Flygtningehjælps nødhjælpsarbejde. Alle husstande har nemlig mulighed for at deltage i lodtrækningen om en Mitsubishi Colt ved at donere 150 kroner på telefon 90540808.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker