De rejseglade flypassagerer er tilbage i Københavns Lufthavn, efter den lå øde i seks døgn i april, da europæisk luftrum var lammet af den islandske askesky.
Passagerantallet i lufthavnen steg i maj med 11,9 procent i forhold til samme måned i fjor. På et år er passagerantallet steget med 4,8 procent, oplyser lufthavnen.
Samlet tjekkede 1.897.202 passagerer gennem Københavns Lufthavn i maj - en fremgang på cirka 200.000 passagerer, hvilket er en stigning på 11,9 procent i forhold til samme måned sidste år.
- Københavns Lufthavn er en af de europæiske storlufthavne, der har haft størst vækst i 2010, siger Carsten Nørland, salgsdirektør, Københavns Lufthavne.
Han understreger, at det er interessant, at der har været vækst på en række af de interkontinentale ruter til både Nordamerika og Asien. Og det er med til at understrege lufthavnens position som et nordeuropæisk trafikknudepunkt.
Der er også flere, der flyver indenrigs. I maj var der 29,7 procent flere passagerer, der fløj indenrigs i forhold til maj 2009.
Antallet af internationale passagerer steg med 10 procent, ligesom der var 12,2 procent flere transferpassagerer
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde