Det britiske lavprisselskab Easyjet kræver som det første flyselskab lovgivning om renere luftfart for at forhindre industrien i at flyve med gamle og ineffektive fly.
Flyselskabet håber, at det kan føre til 40 procent reduktion i udledningen af CO2 i den næste generation af fly.
Easyjets øverste chef, Andy Harrison, mener, at luftfarten mangler en global løsning.
- Hvis vi får renere fly og pensionerer de gamle syndere, kan vi reducere industriens totale forurening og direkte være med til at modarbejde klimaforandringerne, siger han.
Flyselskabets chef pointerer, at der er en markant forbedret teknologi på trapperne.
- Og vi har brug for skrappe regler for udledningsstandarder for at få teknologien leveret hurtigere, siger han.
Han påpeger, at der allerede eksisterer love og regler for minimumstandarder, når det kommer til flyenes støj, dieselmotorer, køleskabe og mange andre produkter.
- De europæiske ledere må udvide disse minimumstandarder til også at omfatte flyenes udledning, siger Andy Harrison.
Efterspørgslen på handling kommer umiddelbart før den engelske klimakommissions rapport om luftfart og miljøet samt klimatopmødet i København, hvor inddragelse af luftfart i en efterfølger til Kyoto-aftalen er på dagsordnen.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet