Står den på en tur til USA med flyselskaberne KLM eller Air France skal du fra næste måned overveje, om du vil slæbe flere kufferter med.
Som de første europæiske flyselskaber vil Air France og KLM kræve penge for kuffert nummer to hos passagerer på økonomiklasse mellem Europa og USA, skriver nyhedsbrevet Take Off.
Frem over skal passagererne betale 50 euro for den ekstra bagage fra Europa, mens kuffert nummer to fra Nordamerika til Europa kommer til at koste 50 dollar.
De to flyselskaber oplyser, at hver ottende økonomiklasse-passager mellem Europa og Nordamerika rejser med to kufferter og derfor vil blive ramt af stigningen.
Også British Airways har strammet op på den ekstra bagage. Selskabet fjernede tidligere på måneden muligheden for, at passagerer på økonomiklasse må have mere end én kuffert tjekket ind mellem Europa og Nordamerika.
Nogle af Air France, BA og KLM?s største konkurrenter fra Danmark på rejser til USA - Continental, Icelandair, Lufthansa og SAS - tillader fortsat to kufferter á 23 kilo over Atlanten.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker