Luftens gebyrgribbe bliver mere og mere aktive.
I 2009 voksede indtjeningen på gebyrer og tillæg hos luftfartsselskaberne med 43 procent til over 75 milliarder kroner. Det skriver nyhedsbrevet Boarding.dk på baggrund af en analyse fra IdeaWorks.
Det amerikanske luftfartsselskab United var det selskab, der sidste år havde den største indtægt på gebyrerne med et plus på godt 11 milliarder kroner
Uden for USA var det Qantas og Ryanair med henholdsvis seks og fem milliarder kroner, der førte feltet an.
Hvis man ser på, hvor mange gebyrer, som hver enkelt passager skal betale per billet, er det amerikanske Allegiant Air, der er topscorer. I 2009 opkrævede det Las Vegas-baserede flyselskab i gennemsnit ekstra gebyr og afgifter på 185 kroner per passager.
Ifølge Boarding.dk er luftfartsselskabet Spririt blandt de mere kuriøse eksempler, når det gælder gebyrer. Når man har købt og betalt billetten hos Spirit, skal man betale en ny afgift på 45 kroner hver vej for at benytte billetten.
Samme selskab kom i modvind, da man begyndte at opkræve afgift for håndbagage, hvis ikke det kunne placeres under sædet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde