Flytrafikken fra København ud af Europa vokser
Der kommer stadig flere passagerer i den voksende Københavns Lufthavn. (Arkivfoto). Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Antallet af flypassagerer, der flyver længere væk end Europa fra København, er steget markant i 2018.
Der flyver stadig flere passagerer ind og ud af Københavns Lufthavn. Og de dropper i højere grad flyveturen til Aalborg eller andre indenrigsdestinationer til fordel for en flyvetur ud af Europa.
Det viser trafiktal fra Københavns Lufthavn i november.
Trafikken mellem Københavns Lufthavn og andre lufthavne i Danmark var igen i november lavere end i samme tid sidste år.
Men nedgangen indenrigs blegner ved siden af den voksende trafik ud af landet. Især fylder køen ved de lange flyveture ud af Europa mere.
I 2018 er trafikken her steget med 11 procent i de første 11 måneder af året.
Det er stadig flyvninger til andre europæiske byer, der udgør klart størstedelen af trafikken til og fra København. Det illustreres også ved, at der flyves flest passagerer fra København til London, Stockholm og Oslo.
Kun Aalborg sniger sig ind i top-10 over destinationer, der ellers er domineret af europæiske hovedstæder såsom Amsterdam, Paris, Bruxelles og Berlin.
I alt er der 39 muligheder for at flyve fra København og ud af Europa.
- De lange ruter ud af Europa er afgørende for, at Danmark fortsat kan have et stærkt internationalt trafikknudepunkt i Nordeuropa, siger direktør Thomas Woldbye.
- Derfor arbejder vi målrettet sammen med flyselskaberne på flere lange ruter, så danskere, svenskere, nordmænd, baltere, polakker og tyskere kan vælge at flyve på de korte ruter via København ud i verden frem for at flyve via for eksempel Amsterdam eller London, siger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned