Fokus på bundlinjen og udbytte næste år
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Aktieselskabet Lollands Bank indfrier statslån med egne midler.
25. juni regner Lollands Bank med at aflevere 32 millioner kroner til staten.
Dermed indfrier man fuldt ud det lån, som banken overtog i forbindelse med fusionen med Vordingborg Bank. Lånet koster cirka tre millioner kroner årligt i renter - og de penge vil banken gerne have ned på bundlinjen i stedet...
Låne-indfrielsen sker for bankens egne penge. Man har ikke været - og skal heller ikke i den nærmeste fremtid - ud at hente ny kapital.
- Vi har og skaffer egne midler i kraft af løbende konsolidering i den daglige drift. I forbindelse med fusionsplanerne var vi en anelse tvivlende overfor, om vi selv kunne finansiere låneindfrielsen. Det kan vi altså godt. Og soliditeten er fortsat i orden, understreger Anders F. Møller, direktør i Lollands Bank.
Fordi man ikke har behov for at hente ny kapital, kan låneindfrielsen altså være en hurtig måde til at forbedre facit i banken.
Men Lollands Banks mange lokale aktionærer skal nu ikke regne med at få udbytte af deres aktier - i 2014 i hvert fald. Allerede på årets generalforsamling blev det tilkendegivet, at banken ikke for 2014 forventede at ville udbetale udbytte, fordi banken ville konsolidere sig, men fra 2015 er det fortsat forventningen, at der skal være økonomi til udbetaling af udbytte.
Læs mere om Lollands Banks planer i mandagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub