Fona-kæden undgår formentlig ikke at blive splittet op
Fona har tabt millioner af kroner på det seneste, og nu forhandles der med mulige nye ejere.
Hvis Fona skal overleve den nuværende betalingsstandsning, bliver det med en ny ejerkreds og med et andet butiksnet.
Det fremgår af en redegørelse til elektronikkædens kreditorer, som Berlingske er kommet i besiddelse af.
Her slås det fast, at Fona siden sit seneste regnskab har lidt et tab på 50 millioner kroner. Selskabets egenkapital lyder på minus 40 millioner kroner.
Det betyder, at der skal enten skal tilføres ny kapital, eller også skal kæden sælges.
Det første kommer ikke til at ske, for det er ikke lykkedes for de nuværende ejere - familien Kjær og Elgigantens moderselskab, El-Kjøp Nordic - at blive enige om en kapitaltilførsel.
Derfor peger alt i retning mod et salg, og ifølge de advokater, der arbejder på rekonstruktionen af Fona, er der to mulige købere.
De er imidlertid ikke interesseret i at overtage alle aktiviteterne i det nuværende selskab, som derfor skal splittes op, så noget kan sælges fra.
Advokat Ole Borch fra Bech-Bruun ønsker ikke at oplyse over for Berlingske, hvem de interesserede mulige købere er.
Fona er ramt af den hårde konkurrence på elektronikmarkedet, der tidligere har kostet Merlin-kæden livet.
Fona måtte 1. februar gå i betalingsstandsning, mens man forsøger at rekonstruere selskabet.
Det vil dog formentlig kræve, at kreditorerne accepterer en såkaldt akkordordning, hvor de må nøjes med kun at få udbetalt en aftalt, fælles procentdel af deres tilgodehavende.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde