Der kommer ingen statslige arbejdspladser til Lolland-Falster og resten af Danmarks yderområder. Det slog ministeren for by-, bolig- og landdistrikter, Carsten Hansen, fast på et samråd tidligere på ugen. Det skriver altinget.dk.
Ministeren mener nemlig ikke, det kan betale sig rent økonomisk.
- Vores holdning er, at man godt kan flytte statslige arbejdspladser ud, så længe der er en faglig baggrund for det. Men det er også dyrt at flytte arbejdspladser den ene eller den anden vej, og derfor skal der være en mening med det, siger Carsten Hansen til altinget.dk.
Dermed har piben også fået en anden lyd. Da socialdemokraterne og SF i 2010 var oppositionspartier hed det nemlig, at de ville arbejde for, at der kom flere statslige arbejdspladser uden for de større byer.
Den nye kurs undrer da også Venstres ordfører for landdistrikter og småøer, Birgitte Josefsen, som havde indkaldt til samrådet. Derfor vil hun nu bede ministeren uddybe det økonomiske aspekt, skriver altinget.dk.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde