Det kan være svært for unge at finde en lejlighed i landets store studiebyer. En opgørelse fra ejendomsmæglerkæden Home viser, at især salg af lejligheder i Aarhus og København går til forældre.
I Aarhus C står der "forældrekøb" på næsten hver anden solgte lejlighed. Mens det i København K og V er op mod hver tredje. I Odense C er det 29 procent, mens det i Aalborg er 16 procent.
- Statistikken dokumenterer nu præcist, hvor ofte forældrene køber studiebolig til deres børn, og i hvilke byer og kvarterer forældrekøb er særligt populært, siger Mads Ellegaard, der er kommunikationschef i Home.
Siden nytår har ejendomsmæglerne i Home "krydset af", hvis lejligheden er solgt som forældrekøb. Og opgørelsen for årets knap seks første måneder viser, at der står forældrekøb på knap hver sjette (16 procent) handlede ejerlejlighed i Danmark i 2011.
At forældrekøb er en reel mulighed i de store byer skyldes, at lejlighedspriserne er faldet markant, og de er på landsplan 23 procent lavere end på toppen.
- Et forældrekøb er ofte billigere end en tilsvarende lejet lejlighed, og samtidig er det en svært at opdrive en lejebolig til en fair husleje, siger Mads Ellegaard.
Tal fra Boligportalen.dk viser, at der er færre ligheder at leje i de store byer. I København er antallet af lejeboligannoncer faldet med 28 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år, mens Aarhus har oplevet et fald på 12 procent.
Men det er ikke kun udsigten til en lavere månedlig ydelse, der får forældre til at købe lejlighed og så leje den ud til børnene:
- Vores spørgeanalyser viser dog, at den primære drivkraft er ønsket om en god og tryg studiebolig til sine børn, siger kommunikationschefen.
Statistikken kan godt rykke sig lidt hen over sommeren og efteråret. Men tendensen er, at forældrekøb sker nogenlunde ligeligt i Aarhus og København hen over året.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker