Forårstegn for salg af fritidshuse
Foto: Home, featurebillede: Palle Peter Skov
Home, featurebillede: Palle Peter Skov
Travl påske forude for mæglere.
Efter et par lange og nedkølede vintre - både i direkte og overført betydning - er der i år anderledes forårstegn på markedet for fritidshuse.
- Vi har lavet fem købsaftaler på godt en uge. Og det ser ud til at blive travlt i påsken, siger Casper Andersen, ejendomsmæglerfirmaet EDC Marielyst.
Her er man optimistisk efter en række år, hvor priserne på landsdelens sommerhuse har været under kraftigt pres nedad - fald på op mod 30 procent siden toppen - samtidig med at salgstiderne er vokset, og udbuddet af huse er steget.
Nu tyder flere forhold på en vending. De nyeste tal for antallet af fritidshuse til salg i både Guldborgsund og Lolland Kommuner er næsten helt uændrede i år i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der er cirka 450 til salg i Guldborgsund og 275 i Lolland. Der er løbende kommet nye huse til salg i perioden - så der er altså også blevet solgt.
- Vi sælger rigtig godt i den lavere ende af prisskalaen fra en halv million kroner og op til omkring 800.000 kroner. Her er efterspørgslen størst. Og i flere tilfælde er salget gået meget hurtigt. Det handler ofte om traditionelle sommerhuse, siger EDC-mægleren.
Hos kollegaen fra Home Marielyst ser man også frem til et travlt forår.
Læs meget mere i onsdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde