Udviklingen på Lolland følges ganske nøje fra nogle kontorer i Nørregade midt i København. Her ligger Öresundskomiteens lokaler, og her sidder seniorkonsulent Claes Håkansson og hepper på den flade ø mod syd. Især på den svenske side af Øresundsregionen er der stor forventning til forbindelsen over Femern Bælt, der kobler Sverige og resten af Skandinavien sammen med de store markeder i Centraleuropa.
- Vi ser allerede Lolland-Falster og Femern som en del af Øresundsregionen. Området kommer til at betyde utroligt positive ting for Øresundsregionen i fremtiden. Og derfor er vi meget interesseret i, hvordan dette område udvikler sig, siger han.
Seniorkonsulenten mener dog, at man i Femernregionen allerede nu bør sætte sig ned og tænke i fælles fordele, styrker og behov, hvis man skal opleve den samme udvikling. Ifølge ham er det nemlig alfa og omega at finde ud af, hvor de to områder, Nordtyskland og Lolland-Falster, kan tjene hinanden bedst.
- Jeg ville råde til, at man allerede nu udvikler regionale netværk - både i Norden og i Europa. Netop nu er der enormt stor interesse for Femern Bælt. Det må og skal man udnytte, siger han.
Det allervigtigste er dog ifølge seniorkonsulenten, at vi begynder at føle os som en enhed i regionen.
- Det gælder om at have to nationer, to historier - og lave dem til én verden, siger han.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde