Forbrugerne skruer igen ned for optimismen efter flere måneder med positive forventninger til fremtiden.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede indikator for forbrugertilliden, som belyser folkets syn på den aktuelle og fremtidige økonomiske situation, er faldet fra tre i maj til -1,5 i juni.
Seniorøkonom i Danske Bank Christian Hilligsøe Heinig mener, at det er regeringens genopretningsplan, som har tynget forbrugerne.
Han henviser til den politiske diskussion om offentlige besparelser som mindre børnecheck og aflysning af skattelettelser.
- Dermed øger dagens tal også bekymringerne for, at den seneste tids fremgang i det private forbrug kan blive pustet omkuld, skriver han i en kommentar.
Hos Sydbank siger cheføkonom Jacob Graven, at faldet i tilliden er kritisk.
- Det er regeringens strategi, at netop forbrugerne skal være den bærende kraft til at trække Danmark ud af krisen, siger han.
Jacob Graven vurderer dog, at danskernes økonomiske sommerdepression langsomt vil fortage sig i de kommende måneder:
- Hvor spareplaner og økonomiske problemer i Sydeuropa formentlig vil fylde mindre i mediebilledet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde