Forbrugerne kan blive ramt af stigende udgifter hos virksomheder
Både i maj og juni har udgifterne til danske virksomheders produktion været på himmelflugt, viser tal.
Danske virksomheders omkostninger ved at producere fortsætter med at ligge på et tårnhøjt niveau.
Sammenlignet med samme måned sidste år kostede det i juni de danske producenter 35 procent mere at købe eksempelvis råvarer eller den energi, der bruges til produktionen.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det rammer også de danske forbrugere. Det skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
- Det er blevet markant dyrere at være virksomhed herhjemme, og det rammer også de danske forbrugere i form af højere forbrugerpriser, skriver han.
Han peger desuden på, at mere end halvdelen af virksomhederne i detailhandlen forventer at hæve priserne på varer i løbet af de kommende måneder.
- Virksomhederne oplever, i lighed med danskerne, at det bliver dyrere at bruge energi, mens også råvarer er blevet dyrere, og der er udbredt mangel på materialer.
Stigningen i producentpriser for juni var - trods det fortsat høje niveau - en anelse lavere end i maj.
Det ser Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri, som et forvarsel om, at inflationen kan have toppet. Det skriver han i en kommentar.
- Den gode nyhed er, at prispresset forhåbentlig snart ser ud til at aftage lidt igen. Mange råvarer er heldigvis faldet en del i pris på det seneste. Det vil helt klart få prisstigningerne ned i løbet af efteråret, skriver han.
- Den seneste tid har vi set faldende priser på verdensmarkedet for eksempelvis olie, træ, hvede og mange metaller.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde