Forbrugerråd: Realkreditselskaber er polstret rigeligt
Der er ingen grund til fortsat at opkræve høje bidragssatser hos boliglånerne, mener Forbrugerrådet Tænk.
Realkreditinstitutterne har forklaret de stigende bidragssatser på boliglån med, at det på grund af nye EU-krav er nødvendigt at polstre sig bedre økonomisk.
Men den forklaring holder ikke længere, hævder Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
I det seneste nummer af bladet Forbrugerrådet Tænk Penge gennemgår han udviklingen i bidragssatserne fra 2011 til 2013 og konkluderer samtidig, at selskaberne nu lever op til de solvenskrav, som loven stiller.
- Den polstring er på plads, så selskaberne må se at komme i gang med at sætte bidragssatserne ned, siger han.
For nogle uger siden var erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ude at advare realkreditselskaberne om, at han holder øje bidragssatserne og konkurrenceforholdene i sektoren.
Og det er der god grund til, mener Morten Bruun Pedersen.
- Det koster mange tusinde kroner for boligejerne at skifte selskab, og det betyder, at selskaberne kan sætte priserne, stort set som de vil, uden at frygte for at miste kunder, siger han.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at man gør det billigt eller gratis at skifte selskab, når bidragssatserne bliver sat op.
Undersøgelsen viser, at bidragssatserne er steget med mellem 50 og 100 procent fra 2011 til 2013.
Det betyder konkret for eksempelvis et flexlån uden afdrag, at det bliver tillagt mere end én procent i rente i bidragssats, uanset realkreditselskab.
For fastforrentede lån med afdrag lyder bidragssatsen på mellem 0,6 og 0,7 procent.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker