Det er en sejr for forbrugerne, at de danske forsikringsselskaber fremover ikke må opkræve forskellige forsikringspriser alt efter, om man er mand eller kvinde.
Det siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet, der glæder sig over en ny afgørelse fra EU-Domstolen.
- Dommen slår fast, at man ikke må sondre mellem mænd og kvinder, og det synes vi, er godt, siger Vagn Jelsøe.
- Forsikringstanken er historisk. Den slår fast, at vi skal være solidariske, så de der kommer galt af sted, får udgifterne dækket, og at vi alle betaler lige, siger han.
Organisationen Forsikring og Pension advarer ellers mod, at de nye regler kan medføre, at det bliver dyrere for danskerne at forsikre sig.
Der er en risiko for, at kvinder nu kommer til at betale det samme som unge mænd, der tegner en bilforsikring. Og at mændene omvendt får hævet deres præmier.
Men hvis nogle skal betale mere, må andre slippe med at betale mindre, påpeger Vagn Jelsøe.
Han opfordrer dog forbrugerne til at holde øje med prisændringerne og eventuelt få et bedre tilbud hos et andet forsikringsselskab.
- Det er fremskridt, at der ikke bliver gjort forskel på priserne længere. Nu bliver opgaven at sikre, at forsikringsselskaberne ikke bruger det som en undskyldning til at hæve priserne, lyder det fra Vagn Jelsøe.
Alle EU's medlemslande skal have tilpasset dig de nye regler inden den 21. december næste år.
I Danmark får de nye regler blandt andet indflydelse på bilforsikringer, men også andre individuelle betalinger til livsforsikringer og pensionsordninger bliver berørt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker