Forbrugernes forventninger til fremtiden daler uventet. Økonomer havde ventet, at SP-udbetalingen ville sende tilliden op.
SP-pengene har ikke fået danskernes tillid til fremtiden til at stige. Tværtimod, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juni -5,5 mod -4,7 i maj. Indikatoren belyser hver måned befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.
Økonomer havde ventet, at forbrugertilliden ville stige.
- Det var især den forestående udbetaling af SP-midler, som vi ventede vil løfte forbrugernes opfattelse af fordelagtigheden af at anskaffe større forbrugsgoder. Samtidig har de seneste måneders stigninger på aktiemarkederne og de lavere renter måske også givet håb om en forestående bedring af økonomien, siger chefanalytiker hos Nordea Anders Matzen.
Han peger på, at den stigende arbejdsløshed kan forklare, at forbrugerne i høj grad er blevet mindre sikre på økonomisk fremgang til næste år.
Las Olsen, som er forbrugerøkonom hos Danske Bank, håber, at forbrugertilliden kommer til at løfte sig de kommende måneder.
- Ellers kunne det tyde på, at effekten af SP-udbetalingen kommer til at skuffe. Men det skulle dog være mærkeligt, om ikke den store forbedring i økonomien, som de fleste faktisk oplever, kommer til at trække den vej, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie