Forening til apoteker: Farlige cremer skal væk fra hylder
Foto: Jean Francois Frey/PHOTOPQR/L'ALSACE
Jean Francois Frey/PHOTOPQR/L'ALSACE
Apotekerforeningen opfordrer landets apoteker til at fjerne produkter med forbudt konserveringsmiddel
Apotekerforeningen opfordrer landets apoteker til øjeblikkeligt at fjerne en række plejeprodukter fra hylderne, som indeholder et ulovligt konserveringsmiddel, der mistænkes for at kunne fremkalde kræft.
- Vi forventer naturligvis, at producenterne lever op til lovgivningen, og at de informerer klart og tydeligt om indhold, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.
- Det er ikke sket i dette tilfælde, og derfor har apotekerne ikke haft nogen viden om, at der var produkter på hylderne med et ulovligt stof, siger farmaceut Helle Jacobsgaard i en skriftlig udtalelse fra Danmarks Apotekerforening.
Opfordringen til at fjerne de pågældende plejeprodukter kommer, efter at Forbrugerrådet Tænk Kemi har meldt 36 produkter, som forhandles i en række butikker, til Miljøstyrelsen for at indeholde stoffet PHMB.
Stoffet har været forbudt makeup, cremer og lotion i et år. Det mistænkes blandt andet for at kunne skade arveanlæg og fostre.
Blandt produkterne er makeup-fjernere fra mærkerne Garnier, Vichy og La Roche-Posay.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet