Foreningen Nykredit får ny direktør forud for børsplaner
Den 43-årige Louise Mogensen, der er vicedirektør i Finansrådet, skal stå i spidsen for Foreningen Nykredit.
Foreningen Nykredit får 1. august ny direktør, og det bliver den 43-årige Louise Mogensen, der kommer til at sætte sig i direktørstolen.
Det oplyser foreningen, der ejer langt hovedparten af Nykredit-koncernen og er foreningen bag realkreditgiganterne Nykredit og Totalkredit.
Formand for Foreningen Nykredit Nina Smith glæder sig over, at Louise Mogensen, der kommer fra en stilling som vicedirektør i Finansrådet, har sagt ja til jobbet.
- Jeg betragter det som en stor gevinst, at vi har kunnet tiltrække Louise, der er en super kompetent kvinde. Jeg er sikker på, at Louise netop har det, der skal til for i det daglige at stå i spidsen for de store forandringer, foreningen skal igennem de kommende år, siger Nina Smith i en pressemeddelelse.
Foreningen Nykredit har cirka 350.000 boligejere som medlemmer. I foråret blev foreningen massivt kritiseret for at være for usynlig og for svær at adskille fra koncernen.
Det står derfor på den kommende direktørs liste over arbejdsopgaver at give foreningen en selvstændig profil.
Yderligere er der planer om en børsnotering, som Louise Mogensen således skal stå i spidsen for.
Louise Mogensen er uddannet cand.polit. og har før Finansrådet været ansat som kontorchef i det finansielle område i Erhvervs- og Vækstministeriet efter en periode i Danmarks Nationalbank. Selv kalder hun jobskiftet en "spændende udfordring".
- Det er en stor og spændende udfordring at være med til at styrke Foreningen Nykredit og forbedre dialogen med de mange medlemmer, siger hun i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde