Forhandlingskollaps: Svenske SAS-piloter varsler strejke
To SAS-piloter på en flyvning til Frankfurt. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO/arkiv
Jacob Ehrbahn/POLFOTO/arkiv
I Norge brød forhandlinger mellem SAS og piloter sammen torsdag, og nu følger de svenske SAS-piloter efter.
Forhandlinger i Sverige om piloters vilkår i flyselskabet SAS er brudt sammen, og det får de svenske piloter til at varsle strejke fra 21. maj.
Også de norske piloters forhandlinger med SAS er endt i en foreløbig fiasko. Det skete torsdag, da parterne ikke kunne nå til enighed om en ny overenskomst.
Den svenske pilotforening SPF har varslet mulig strejke fra 21. maj, da foreningen har svært ved at se, hvordan parterne kan finde fælles fodslag i forhandlingerne.
- Vi kan ikke se, at forhandlingerne fører til noget, siger talsmand for foreningens SAS-afdeling, Peter Larsson, ifølge NTB.
Ifølge pressechefen for SAS i Sverige, Malin Selander, er flyselskabet overrasket over piloternes beslutning.
Hun håber, at dialogen mellem SAS og fagforeningen kan fortsætte og henviser til, at det lykkedes for SAS at forhandle sig frem til en ny aftale med de danske piloter.
I Norge skal uenighederne nu forsøges at blive løst ved mægling, skriver NTB.
- Vi kommer ikke længere ved at gå forhandlingsvejen, så nu beder vi om mægling, siger Rune Sundland, leder for NSF, der repræsenterer størstedelen af de norske SAS-piloter.
Han kalder forhandlingerne "vanskelige" med mange uløste konflikter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde